Vi tænker og handler innovativt

Hos ISU finder vi ressourcerne i hver enkelt af de ledige borgere, vi møder. ISU har gennem en årrække gennemført forløb i flere kommuner, der øger udslusningen til arbejdsmarkedet samt markant reducerer tilbagefaldet. Vi anvender vi en dialogbaseret tilgang i møderne med de ledige borgere, hvor der er fokus på udslusning, baseret på test og træning af borgerens kompetencer. Det gør vi for at sikre så godt et match som muligt mellem virksomhed og borger, da målet altid er, at borgeren opnår en fast tilknytning til arbejdsmarkedet.

Vi arbejder ud fra en innovativ helhedstænkning om borgeren, hvor vi anvender en metakognitiv tilgang, det vil sige, at vi ser borgeren som en helhed – et menneskesyn, vi i praksis er meget bevidste om at møde borgeren med. Vi vægter det personlige møde højt samtidig med, at vi arbejder tæt sammen med kommunen om den enkelte borger. Det afspejler sig i resultaterne, der viser en øget grad af udslusning og reduktion af tilbagefaldet i de kommuner, vi samarbejder med.

ISU er stærkt optaget af, og leverer resultater, som har udgangspunkt i hvorledes et positivt og proaktivt menneskesyn kan ses i mere langsigtede perspektiver overfor udsatte borgere, som ofte er kategoriseret som ”aktivitetsparate borgere”. I den sammenhæng måler vi overordnet vore resultater ift. et lavt tilbagefald, altså hvor mange borgere falder tilbage på ydelse indenfor et år.

Grundlæggende tror vi på, at leveres en god indsats med bevidst fokus på borgerens kompetencer og potentialer, og med en funderet involvering af borgeren i indsatsen opnås de bedste, og mere varige, resultater i en indsats.

I de danske kommuner er der et gennemsnit et tilbagefald på kontanthjælp på 59%. Det vil sige, at 59% af alle borgere vender tilbage til kontanthjælp efter et år. ISU reducerer dette tilbagefald til max. 15%%. Det giver ikke blot mere tilfredse borgere, men også en bedre samlet bundlinje for kommunen.

Perspektiver i relation til et lavere tilbagefald er bl.a.:

• Hvorledes kan rådgivere med eksplicit fokus på borgerens kompetencer og potentialer udvikle og effektivisere kommunikationen med borgeren? Hvad oplever borgeren i dialogen motivere? Hvad opleves at give ”mening” for borgeren i en effektiv indsats?
• Hvorledes indarbejdes og omsættes empowerment i den daglige praksis? Der er udgangspunkt i en opgørelse af borgeres kompetencer, potentialer og problemer. Et proaktivt positivt menneskesyn hvor målet i indsatsen er at finde borgerens kompetencer og potentialer (kan), udvikle dem og hjælpe borgere til at gør (turde) det han/hun ønsker (vil).
• Hvorledes skabes ”helhed” og ingen siloer og et bevidst tværfagligt samarbejde i indsatser, ikke mindst i overleveringer, f.eks. fra rådgivere til virksomhedskonsulenter? Og hvorledes maximeres den aktive beskæftigelsesrettede indsats, når der etableres jobåbninger hos virksomheder?
• Løbende flow i sagsgange. Ud over at bringe de fleste borgere i arbejde, uddannelse, tættere på arbejdsmarkedet (helt eller delvist selvforsørgelse) så sker der også en løbende udvikling af borgeren herunder afklaring til f.eks. fleksjob, ressourceforløb eller førtidspension.

ISU er inspireret af en helhedstænkning omkring borgeren. Det betyder, at vi anvender en neuropsykologisk tilgang[1], hvor borgeren netop ses i en helhed. Vi er i vores tilgange meget bevidste om det menneskesyn vi i praksis møder borgeren med. Det vil de fleste rådgivere også sige, at de er. Hos ISU er vi det meget konkret således, at vi via en Dialog-model (og test) måler borgerens kompetencer og potentialer (en meget positiv måling), som danner grundlag for den aktive og (videre) indsats.

ISU møder undertiden det argument, at når ISU beregner besparelsen på kontanthjælpen, dvs. på ydelsen alene, så er det ikke helt retvisende for den kommunaløkonomiske effekt som helhed. Mange af de udslusede kontanthjælpsmodtagere overgår jo til en anden ydelse, f.eks. fleksjob, ressourceforløb og i mindre omfang revalidering og pension. Skal man foretage denne bredere beregning, så er det ikke blot at finde ud af, hvortil de af ISU afsluttede kontanthjælpsmodtagere udsluses, så skal disse tal sammenlignes med de tilsvarende tal for kommunen.

ISUs beregninger er udregnet med udgangspunkt i tal, som gælder gennemsnitligt for alle kommuner på kontanthjælpsområdet. Alle tal er hentet i Jobindsats.dk

Tabel 1.

Status 12 måneder efter udslusning for hele landet og i et ISU-projekt. Opgjort i procent.

Uanset usikkerhederne, så vil en sådan sammenligning af økonomien ift. aktivitetsparate i hhv. et ISU-projekt og den nuværende kommunale praksis vise, at den kommunale nettobesparelse er større end, hvis der alene tages udgangspunkt i udslusning fra kontanthjælp.

Der er store forskelle mellem tallene for hele landet og for et ISU-projekt. Især 3 tal er af interesse.

For det første er antallet af borgere, der er i beskæftigelse efter 12 måneder markant højere hos ISU. For det andet er antallet af borgere, som er på kontanthjælp efter et år væsentlig lavere hos ISU. For det tredje – antallet af fleksjobbere i et ISU-projekt er markant højere.

Med udgangspunkt i disse forskelle, er der foretaget nogle overordnede beregninger om den samlede kommunaløkonomiske effekt af et ISU-projekt. Beregningerne indeholder både beregninger vedr. mer- og mindre udgifter på de enkelte ydelser samt beregninger af den kommunale skattevirkning. Der er ikke taget hensyn til konsekvenserne på diverse udligningsordninger.

Tabellen viser gevinsterne ved 100, 200 og 300 borgere i 1½, 2, 3 og 4 år.

Tabel 2.

Samlet kommunal økonomisk effekt af ISU-projekt. Opgjort i mill.kr. netto for 100, 200 og 300 borgere.

Note: De konkrete beregninger kan rekvireres hos ISU. Skal der arbejdes videre med disse tal, anbefales det bliver kommunens konkrete tal – og ikke sker på basis af gennemsnitstal for hele landet.

Forskellen mellem kommunens udgifter og ISU’s udgifter er den samlede økonomiske forbedring. ISU har derefter lavet en overordnet beregning af den kommunale merskatteindtægt. Der er regnet med en kommunalskatteprocent på 25. Beregningen er behæftet med usikkerhed, men alle indlagte beløb er forsigtigt vurderet.

Det skal nævnes, at især mindre udgifter til pension, ressourceforløb og fleksjob strækker sig mange år frem. Den reelle økonomiske gevinst er derfor på sigt større.

ISU Aftale Modellens grundlag og udførelse

• baseret på forskningsbaserede kognitions- og læringsmodeller
• fokus på personlige potentialer og kompetencer
• har en vurdering af den sociale udvikling
• kan udskrive en analyse af og opstille en individuel pædagogisk handleplan

Kodeord i indsatsen hos ISU i Tårnby: Dialog, relationsdannelse med udgangspunkt i borgerens kompetencer og potentialer, vedholdenhed, overholdelse af aftaler, systematik og arbejdsevnen skal afprøves kontrolleret og i korte praktikker med endemål for øje.

Hos ISU har vi ALDRIG en virksomhedsrettet indsats uden rådgiver, borger og virksomhedskonsulent har haft en fælles samtale omkring borgerens kompetencer, potentialer og udfordringer. Og i den sammenhæng hvad målet er med en virksomhedsrettet indsats. Det vil sige ingen indsatser, ej heller den virksomhedsrettet, kan ses isoleret hos ISU.

ISU er meget optaget af at etablere virksomhedspraktikker, der efterfølgende fører til løntilskud, ordinær beskæftigelse eller uddannelse eller at den restarbejdsevne, der måtte være kommer i spil og beskrives, til f.eks. et miniflexjob.. Det forudsætter en bevidsthed omkring den enkelte borgers udfordringer og muligheder, og evner til at matche borgeren med forskellige praktikformer, og det er bl.a. en af de ting vi drøfter sammen med borgeren inden virksomheden findes, uanset formål og mål med indsatsen. Indsatsen sker ikke over natten, og der ses generelt først større samlede resultater af ISU’s indsats, når vi har været i gang i mere end 9 måneder.

ISU opererer med 3 typer af praktikker:

1. Afklaringspraktik skal målrettes ledige med behov for afklaring af beskæftigelsesmål. Praktikken giver mulighed for at snuse til rigtige arbejdspladser og afklare fremtidige beskæftigelses- eller uddannelsesmål.
2. Træningspraktik er særligt anvendelig overfor ledige med mangelfulde (faglige, sproglige og sociale) kompetencer, dvs. typisk aktivitetsparate med problemer udover ledighed. Virksomhedspraktikken er velegnet til at afdække og træne de mangelfulde kompetencer og opnå arbejdserfaring på rigtige virksomheder.
3. Rekrutteringspraktik anvendes overfor borgere med mangelfuldt netværk, f.eks. langtidsledige eller etniske minoriteter. Praktikken anvendes til at etablere kontakt mellem ledig og arbejdsgiver. Begge parter får mulighed for at se hinanden an før et eventuelt løntilskud eller fastansættelse.

Den første forudsætning for et godt resultat er, at virksomhedspraktikken betragtes som et middel til at komme nærmere målet om selvforsørgelse. Virksomhedspraktik er ikke et mål i sig selv. Der skal altid være et konkret formål med at igangsætte en virksomhedspraktik. Og dette formål skal fra starten være klart for borgeren.

Den anden forudsætning for succes er, at enhver virksomhedspraktik tilrettelægges individuelt, så praktikken fra start til slut bidrager til at bringe den enkelte ledige tættere på arbejdsmarkedet.

At komme over dørtrinnet….

Med den indledende Dialogtest-/samtale får ISU en meget solid viden om borgerens kompetencer og potentialer. Det betyder, at fundamentet i at skabe en praktik og udslusning bevidst og god. Desuden stor bevidsthed om at borgeren ikke skal i et unødig langt praktikforløb. Det betyder, at vi hos ISU ikke har en automatik i at praktikker skal være af 13-ugers varighed, men som hovedregel af 4 ugers varighed. Der skal være begrundelser for at forlænge en praktik, – enten i form af, at det er nødvendigt for at arbejdsevnen kan udvikles og dokumenteres, eller at arbejdstid og arbejdsopgaver kræver mere tid for at kunne udfoldes i et match mellem borger og virksomhed.

Borgere har forskellige behov, særligt i starten af et praktikforløb. Men for alle borgere er det afgørende, at der i den første del af praktikken skabes tryghed på arbejdspladsen. Hos ISU møder borgere altid kun to personer: rådgiver og virksomhedskonsulent herunder naturligvis virksomhedskonsulenterne samlet, hvis borgeren deltager i ISUs virksomhedsnetværk. Det betyder:

• ISU følger borgeren meget tæt i det daglige, hjælper ”ind over dørtrinnet” til virksomheden, så borgeren hurtigere kan blive fortrolig med virksomheden.
• Praktikken indledes med realistiske timetal, der gradvist sættes op.
• Eksplicit fokus på barrierer og problemer (oftest set og gennemdrøftet ved den indledende Dialogtest-/samtale), og hvorledes disse skal håndteres på virksomheden herunder hvorledes disse kan/skal/bør arbejdes med af virksomheden.
• Ugentlig opfølgning og justering af arbejdstid, mødetider og arbejdsopgaver. Bringe potentialer konkret i spil, – øge kompetencer og ”vise hvad man kan”.
• Iværksættelse af understøttende indsatser, hvis der er behov for det, f.eks. sprogundervisning, misbrugsbehandling etc.
• Formidling af viden til virksomheden omkring bevilling kompetenceudviklingsredskaber herunder handicapkompenserende ordninger (personlig assistent, hjælpemidler osv.) ved funktionsnedsættelser.

Virksomhedsnetværk

ISU etablerer virksomhedsnetværk, der har udgangspunkt i at motivere borgeren til (igen) at komme ud i en virksomhed. Her er der naturligvis undervisning i cv skrivning, praktiksøgning osv., men der arbejdes også meget bevidst med den enkelte borger set ift. at begå sig i en gruppe. F.eks. i forhold til at turde præsentere sig, sige fra og til på brug af egne og andres kompetencer. Der er tale om sparringsmøder, og at borgeren selv skal tage ansvar med støtte fra os i at finde egnet virksomhed. Væsentligt princip er, at borgeren selv skal komme med et bud på en række virksomheder som han eller hun kunne tænke sig at arbejde i.
Naturligvis foreligger, der konkrete virksomhedsrettede tiltag, f.eks. opringning til virksomheder og andre meget konkrete virksomhedsrettede tiltag. Der sikres et meget dynamisk rum med en stor portion humor. Der anvendes en række meget motiverende redskaber og tiltag i netværket.
Netværket er for ISU også en mulighed for at se en borger lidt an fra forskellige vinkler. Vi drøfter således altid visiterede borgere i netværket ret nøje ift. at følge borgeren bedst muligt ud på arbejdsmarkedet.

Tilknyttet ISU’s meget bevidste menneskesyn er naturligvis en række konkrete redskaber, som vi gerne deler med ledelsen og medarbejdere i de kommuner vi færdes. Således vil vi gerne iværksætte læringsforløb, hvor kommunen og deres rådgiver i praksis ser og lære hvorledes menneskesynet udfoldes. Dette sker bedst i en konkret praksislæring, hvor der er udgangspunkt i redskaberne konkret tilknyttet en række borgerforløb.

ISU har udarbejdet et “Læringskatalog”, hvor der på forskelligvis bringes en række redskaber i spil, som udøves og udfoldes ift. rådgiverens egne borgere.