Undersøgelsen i Furesø viser, at ISU har haft en marginal højere udslusning. Furesøs hidtidige tilbagefald er omkring 55%. Tilbagefaldsprocenten hos ISU efter små tre år er 12,6. For aktivitetsparate er tilbagefaldsprocenten 11,0 og for jobparate 14,4.
ISU har arbejdet i Furesø kommune i omkring 4 år, jf. de tidligere nævnte tilgange og principper, og resultaterne er nærmere analyseret. Konklusionerne er entydige, og beskrives i det nedenstående overordnet!
Projektet i Furesø er en varierende blanding af job- og aktivitetsparate og af personer med en kort og en lang kontanthjælpshistorik. Det samlede antal er øget i perioden grundet de gode resultater.
Undersøgelsen i Furesø viser, at ISU har haft en marginal højere udslusning. Furesøs hidtidige tilbagefald er omkring 55%. Tilbagefaldsprocenten hos ISU efter 4 år er 12,6. For aktivitetsparate er tilbagefaldsprocenten 11,0 og for jobparate 14,4
Det er en kolossal forskel. Udover tilfredsheden og stoltheden hos borgerne over at styre deres egne liv, så er der også en betydelig mindre udgift på ydelseskontoen – i Furesø et tocifret millionbeløb.
Undersøgelsen har givet følgende konklusioner for arbejdet i Furesø:
- Aktivitetsparate og jobparate kan udsluses i næsten samme omfang.
- Udslusede jobparate og aktivitetsparate forbliver på arbejdsmarkedet i samme omfang.
- Mere end 60% af de aktivitetsparate har en arbejdsevne og kan udsluses til hel- eller deltidsbeskæftigelse.
- Med den rigtige tilgang kan en stor del af borgerne, der har været på kontanthjælp i mere end 3 år, bringes ud på arbejdsmarkedet i ordinær beskæftigelse eller i fleksjob.
ISU møder undertiden dét argument, at besparelsen på kontanthjælpen ikke alene er helt retsvisende for den kommunaløkonomiske effekt som helhed. Mange af de udslusede kontanthjælpsmodtagere overgår jo til en anden ydelse f.eks. fleksjob, ressourceforløb og i mindre omfang revalidering og pension.
ISU har for en række kommuner lavet en kommunaløkonomisk beregning på basis af, ”hvor” borgeren er efter 12 måneder efter udslusning. Resultaterne er ret forskellige fra kommune til kommune, men for alle gælder, at mindre udgiften af ydelsen alene. F.eks. er antallet i beskæftigelse markant højere hos ISU (kommunal mindre udgift), antallet af fleksjob højere (kommunal merudgift), færre pensionsbevillinger (kommunal mindre udgift), højere skatteprovenu osv. Der er altså samlet set tale om en kommunaløkonomisk mergevinst.
Kommunaløkonomisk effekt i Furesø
ISU møder undertiden det argument, at når ISU beregner besparelsen på kontanthjælpen dvs. på ydelsen alene, så er det ikke helt retvisende for den kommunaløkonomiske effekt som helhed. Mange af de udslusede kontanthjælpsmodtagere overgår jo til en anden ydelse f.eks. fleksjob, ressourceforløb og i mindre omfang revalidering og pension.
Uanset usikkerhederne ved sådan beregning vil den vise, at den kommunale nettobesparelse er større end, hvis der alene tages udgangspunkt i udslusning fra ydelsen kontanthjælp. Der vil således være en række merudgifter til f.eks. fleksjob, men til gengæld vil der være markant mindre udgifter til kontanthjælp og førtidspension, plus at skattegrundlaget vil blive højere.
Beregning af den kommunaløkonomiske effekt er meget forskellig fra kommune til kommune, men som hovedregel ligger den kommunaløkonomiske effekt omkring 1,5 så højt, som besparelsen på selve ydelsen.
Undersøgelsen i Furesø viser, at ISU har haft en marginal højere udslusning. Furesøs hidtidige tilbagefald er omkring 55%. Tilbagefaldsprocenten hos ISU efter små tre år er 12,6. For aktivitetsparate er tilbagefaldsprocenten 11,0 og for jobparate 14,4.