Journalist Henrik Sporon er taget på en rejse ud i de danske jobcentre for at finde ud af, hvordan den enkelte kommune håndterer beskæftigelsesindsatsen. Her er, hvad han fandt ud af.
Henrik Sporon fortæller, at han oplever, hvordan kommunerne løser tingene på beskæftigelsesområdet. Alle signalerer, at netop de har opfundet den dybe tallerken. Der er betydelig kommunal stolthed over, hvordan man knækker koden:
“Der er en udbredt tendens til, at man kigger meget lokalt på tingene og bruger kommunens samlede ressourcer i beregningerne. Man betragter beskæftigelsesområdet som et lokalt fænomen, der skal løses med unikke lokale metoder. Værdien af cases fra andre kommuner anses ikke for særligt tungt”.
ISU gør en forskel
Kommunerne har hørt, at ISU sikrer en lav tilbagefaldsprocent og udsluser over dobbelt så mange, som kommunerne generelt gør, og det giver mange positive tilkendegivelser rundt om i jobcentrene: “ISU må have nogle redskaber, vi ikke har!”
På jobcentrene er der rummelighed og forståelse for de private aktørers tilstedeværelse i beskæftigelsesindsatsen, og det gode samarbejde er generelt vigtigt for kommunerne. Åbenhed er dog essentielt for dette samarbejde mellem parterne, og jobcentrene kan lære noget af ISU’s menneskesyn, som lægger vægt på motivation, ordenlighed og respekt. Det giver plads til, at man måske begår en fejl og kikser et tal, men vision, mål og proces er vigtigere.
Det overrasker dog Henrik, at jobcentrene oveni begejstringen for ISU’s metoder i “No cure, No pay”-modellen også nævner, at det er vigtigt for dem, at ISU som leverandør kan leve af opgaven. For jobcentrene er et langsigtet samarbejde nemlig noget at stræbe efter. Og såfremt et sådan samarbejde kan etableres, vil det kunne føre til en ny og holistisk tilgang til individbaseret borgerkontakt, som i sidste ende er et effektivt middel til at få flere i arbejde i de enkelte kommuner.