Unge og uddannelse

FASTHOLDELSE AF UNGE I UNGDOMSUDDANNELSERNE

Et af målene med erhvervsuddannelsesreformen, der trådte i kraft i august 2015 er, at flere skal fuldføre erhvervsuddannelserne. Der er også sket et lille fald siden reformen, men der er fortsat en del elever, som har vanskeligt ved at fastholdes i uddannelserne.

ISU’s tilgange ved frafald i ungdomsuddannelserne anno 2018 – hvad er der fokus på?

  1. Hurtigt at kunne identificere unge med indlæringsproblemer og/eller sociale problemer, bl.a. gennem en Dialog-(screenings)test, hvor der er fokus på at se indlæringsproblemer i kombination med elevens livsvilkår-/kvalitet og evner i øvrigt.
  2. At skabe grundlæggende og helhedsorienteret forudsætninger for at arbejde med frafald. Det betyder, at frafald ofte ikke kun handler om indlæringsvanskeligheder, men også elevens livsvilkår og livssituation.
  3. Udfærdige en individuel handleplan/undervisnings-/elevplan, hvori der ikke kun beskrives handlinger vedrørende den unges indlæringsvanskeligheder, men i lige så høj grad beskrives hvorledes den unge kan træne og håndtere livsbestemmende vilkår specifikt.
  4. Grundlag for at tilrettelægge og gennemføre et differentieret undervisningsforløb, hvor der tages højde for den unges handlefunktioner, personlige evner, sociale evner samt helbred og indlæringsperspektiver.
  5. Kvalificering af visitationssamtalen og indlæringsforhold  ved at en grundig (for)screening.
  6. Grundlag for videreudvikling af: Læringsmiljøer, pædagogiske strategier, hvad der virker indlæringsmæssigt overfor typer af elever.

= Øget fastholdelse af elever på erhvervsuddannelserne 
ISUs tilgange til at se og (ind)arbejde med læringsmiljøer har grundlæggende udgangspunkt i en bred forståelse af kompetencer og en række forhold, som beskriver indlæringsstile hos eleven.

ISU indsats ift. eksplicit fokus på tilbagefald i ungdomsuddannelserne kan yderligere beskrives ift.

  • Elevorienteret indsats
  • Lærerorienteret indsats
  • ISUs rolle i et projekt
  • Køreplan samt besparelsespotentialer i et forløb
  • Ad.1 Elevorienteret indsats

    Årsagerne til elevers frafald kan opdeles i to hovedkategorier: Indlæringsproblemer og andre problemer, der ikke er umiddelbart relateret til indlæringssituationen, men mere livsvilkårsmæssige forhold. De to hovedkategorier kan ikke adskilles helt, og vil også gensidigt kunne påvirke hinanden.

    Indlæringsproblemerne kan opdeles i 4 undergrupper:

    1. Opmærksomheds- og koncentrationsproblemer
    2. Analyseproblemer
    3. Hukommelsesproblemer og
    4. Planlægnings- og strategiproblemer

    Andre problemer tager udgangspunkt i, at alle mennesker har flere identiteter, flere sider af deres personlighed, der kan blokerer og udfordre. F.eks. lavt selvværd, svage sociale handleformer, en uklar kerneidentitet, uklare mål m.m.
    ISU har i tilgangen til frafald både udgangspunkt i indlæringsproblemer og “andre problemer”. Endvidere arbejder ISU med et multipelt kompetencebegreb med følgende 8 kompetencer: Sproglige-, logiske/matematiske-, visuelle/rumlige-, motoriske-, musikalske-, personlige og sociale kompetencer.
    Fokus vil i høj grad være på elevernes kompetencer og især elevernes potentialer. Og mindre, og kun på problemerne i det omfang, at de kan være blokerende eller hæmmende.
    Årsagerne til uddannelsesafbrud er i vid udstrækning kendte, og er ofte et uddannelsesafbrud begrundet i en kombination af manglende indlæringsevne-, lyst og mere livsvilkårsbestemte forhold. Det er vigtigt, at de frafaldstruede elever identificeres hurtigt i et uddannelsesforløb, og ikke mindst, at der handles kvalificeret overfor den enkelte elev. Dette har ikke kun betydning for eleven, men også for hvorledes det enkelte klasseteam fungerer og samlet for skolens fastholdelseskultur.
    ISU-metoden indebærer, at eleverne Dialogtestes/screenes med henblik på afdækning af elevernes kompetencer og potentialer. Med udgangspunkt i Dialogtest-resultaterne samt en selvstændig læringsstiltest udarbejdes individuelle elevplaner, der fokuserer på den enkelte elev og hans/hendes kompetencer/potentialer samt forudsætninger af mere livskårsmæssige forhold. Elevplanerne aftales konkret med den enkelte elev og relevante lærere.
    Når ISU arbejder med frafaldstruede elever sker det ud fra et meget bevidst menneskesyn. Menneskesynet indebærer bl.a., at vi konkret (i tal) opgøre elevens kompetencer, potentialer og problemer.
    ISU-modellen indeholder 8 “trin”/faser, som kan varetages enkeltvis og/eller samlet. Disse beskrives nærmere i oplægget.

Det er for isu centralt, at der i et samarbejde er ekplicit fokus på faglig udvikling og indlæring i kombination med, at der også skabes en effektiv ramme for håndtering af frafald, som kan ses på skolens bundlinjen.

Ad.2 Lærerorienteret indsats

Lærerne vil naturligvis fortsat være den ansvarlige ift. den faglige læring og styringen i “klasserummet”. ISU vil dog gerne tilbyde, at være “bindeleddet” mellem eleven og så læren/klasseteamet i forhold til elevplanen, og ikke mindst implementering af elevplanen hvad angår træning af potentialer.

Indsatsen i forhold til lærerne er bl.a.:

  • “Ramme”/grundlag for at se på forudsætningerne for den enkeltes indlæring med udgangspunkt i elevens kompetencer og potentialer.
  • Elementer i elevens individuelle læring – sparring og forslag til konkrete læringsstrategier.
  • Hvordan støttes den enkelte elev i og udenfor “klasselokalet”?

ISUs rolle i forhold til at arbejde med fastholdelse kan være som sparringspartner ved f.eks. oplæring i Dialogtesten og andre fastholdelsesredskaber ELLER ISU kan overtage vejledning/fastholdelsessamtaler m.v. med eleven, og i den sammenhæng sparring med lærer(e)/klasseteams om mulige læringsstrategier.

Ad.3 ISUs rolle

ISU har flere “trin”/faser, der har fokus på at fastlægge elevers grundforudsætninger indlæringsmæssigt. ISU starter med at gennemføre en såkaldt Dialogtest, der er neuropsykologisk funderet samt en indlæringsstils-test mhb. på at fastlægge elevens specifikke læringsprofil. Dialogtesten screener og identificerer elevens grundforudsætninger for indlæring. Dialogtesten fastlægger specifikt elevens kompetencer, potentialer og problemområder. Den danner basis for samtale med eleven om dennes kompetencer, potentialer og hvorledes, der konkret kan arbejdes/”trænes” med disse set i sammenhæng med de problemer, der måtte være relateret til mere livsvilkår bestemte forhold.

Dialogtesten samt læringsstils-testen udmærker sig ved:

  •  At være et særdeles effektivt screeningsværktøj, der kombinerer indlæringsforhold med viden om mere livsmæssige forhold, der skal tages højde for i et (ind)læringsforløb samt til fastlæggelse af elevens læringsstilsprofil.
  • At skabe grundlag for erkendelse og klarhed hos eleven om hvad der kræves for at gennemføre uddannelsen.
  • At være et solidt fundament for at “sætte rigtigt ind” overfor indlæringsvanskeligheder ud fra et positivt “mindset”. Kompetencer og potentialer dyrkes, og der skabes motivation for egen læring og dermed erkendelse og selvindsigt.Dialogtesten og læringsprofilen danner grundlag for udformning af elevplaner, “træning” af kompetencer og potentialer samt konkret håndtering af problemer i praksis.

Dialogtesten og læringsprofiltesten skaber også en ramme for at diskutere undervisningens tilrettelæggelse mere konkret. Herunder hvilke metoder og arbejdsformer lærerne kan anvende i deres undervisning.
ISU vægter, at der etableres et “vidensrum”, hvor det er muligt at drøfte “hvad, der virker” i forhold til at fastholde elever i uddannelsen. Ved Dialogtesten etableres bl.a. et konkret talgrundlag for at drøfte elevernes 1) kompetencer, 2) potentialer og 3) problemområde(r). Således skabes der rammer for at diskutere mulige anvendte læringspædagogikker samt hvorledes, der på skolen kan etableres effektive læringsmiljøer.ISU ønsker, at medvirke til en fortsat handleorienteret udvikling på skolen, hvor der er eksplicit og systematisk fokus på implementere og handle overfor elever med indlæringsvanskeligheder og/eller mere livsvilkårsbestemte problemer.

I det nedennævnte beskrives elementer en køreplan for et forløb.

Ad. 4 Køreplan samt besparelsespotentialer i et forløb

  • Der udfærdiges på baggrund af Dialogtest og læringsstilstest en Elevplan, hvori de konkrete planer og aktiviteter for den enkelte elev vil fremgå. Elevplan udfærdiges i udkast og skal gerne drøftes med en række fagpersoner mhb. på vurdering af de foreslåede indsatser/aktiviteter i Elevplanen.
  • ISU følger den enkelte elev både i og uden for skolen – i det omfang eleven selv ønsker det, og det vurderes nødvendigt. I en opstart, hvor der skal opbygges tillid vil der være hyppig kontakt til eleven.
  • ISU er mentor/kontaktperson for eleven – og i det omfang det er muligt (og det også er ønskeligt for læreren), er ISU bindeleddet mellem lærere og eleven.
  • ISU vil i første omgang være den “udfarende” – den som tager kontakten til eleven og ad den vej giver sparring og støtte til eleven.
  • I det daglige vil ISU, jf. indsatser/aktiviteter i elevplanen, være “styrende”/sparrende/mentor på, at det planlagte implementeres og kommer i udfoldelse.
  • I dagligdagen er ISU tilstede på skolen ca. 2 dage om ugen, MEN eleven vil til enhver tid kunne træffe én af de tre konsulenter, som tilknyttes projektet på skolen.
  • Der er særlig vidensdeling og overlevering af metoder/redskaber overfor:
    – Nuværende mentorer
    – Lærerforsamlingen
  • Der er løbende tematiske opsamlinger for alle lærere.
  • Løbende rapportering til ledelsen.
0
ÅRS ERFARING
0
ANTAL ANSATE
0%
REDUCERET TILBAGEFALD OVERFOR KONTANTHJÆLPSMODTAGERE TIL
0
NO CURE - NO PAY SUCCER

Vi skaber økonomiske resultater og mennesker i balance

Vi vi tænker i helheder og mener, at mennesker i balance er god økonomi. Både målt på dine resultater men også på din organisation.
Vi er så sikre, at det er ”no cure, no pay”