Cases kommuner

Furesø Kommune

Undersøgelsen i Furesø viser, at ISU har haft en marginal højere udslusning. Furesøs hidtidige tilbagefald er omkring 55%. Tilbagefaldsprocenten hos ISU efter små tre år er 12,6. For aktivitetsparate er tilbagefaldsprocenten 11,0 og for jobparate 14,4.

ISU har arbejdet i Furesø kommune i omkring 4 år, jf. de tidligere nævnte tilgange og principper, og resultaterne er nærmere analyseret. Konklusionerne er entydige, og beskrives i det nedenstående overordnet!

Projektet i Furesø er en varierende blanding af job- og aktivitetsparate og af personer med en kort og en lang kontanthjælpshistorik. Det samlede antal er øget i perioden grundet de gode resultater.

Undersøgelsen i Furesø viser, at ISU har haft en marginal højere udslusning. Furesøs hidtidige tilbagefald er omkring 55%. Tilbagefaldsprocenten hos ISU efter 4 år er 12,6. For aktivitetsparate er tilbagefaldsprocenten 11,0 og for jobparate 14,4

Det er en kolossal forskel. Udover tilfredsheden og stoltheden hos borgerne over at styre deres egne liv, så er der også en betydelig mindre udgift på ydelseskontoen – i Furesø et tocifret millionbeløb.

Undersøgelsen har givet følgende konklusioner for arbejdet i Furesø:
  1. Aktivitetsparate og jobparate kan udsluses i næsten samme omfang.
  2. Udslusede jobparate og aktivitetsparate forbliver på Arbejdsmarkedet i samme omfang.
  3. Mere en 60% af de aktivitetsparate har en arbejdsevne og kan udsluses til hel- eller deltidsbeskæftigelse
  4. Med den rigtige tilgang kan en stor del af borgerne, der har været på kontanthjælp i mere end 3 år – bringes ud på arbejdsmarkedet i ordinær beskæftigelse eller i fleksjob.

ISU møder undertiden det argument, at besparelsen på kontanthjælpen alene, ikke er helt retvisende for den kommunaløkonomiske effekt som helhed. Mange af de udslusede kontanthjælpsmodtagere overgår jo til en anden ydelse fx fleksjob, ressourceforløb og i mindre omfang revalidering og pension.

ISU har for en række kommuner lavet en kommunaløkonomisk beregning på basis af, ”hvor” borgeren er efter 12 måneder efter udslusning. Resultaterne er ret forskellige fra kommune til kommune, men for alle gælder, at der er en samlet kommunaløkonomisk mergevinst ift. mindre udgiften på ydelsen alene. F.eks. er antallet i beskæftigelse markant højere hos ISU (kommunal mindre udgift), antallet af fleksjob højere (kommunal merudgift), færre pensionsbevillinger (kommunal mindre udgift), højere skatteprovenu osv., osv. Samlet en klar økonomisk mergevinst.

Kommunaløkonomisk effekt i Furesø

ISU møder undertiden det argument, at når ISU beregner besparelsen på kontanthjælpen, dvs. på ydelsen alene, så er det ikke helt retvisende for den kommunaløkonomiske effekt som helhed. Mange af de udslusede kontanthjælpsmodtagere overgår jo til en anden ydelse fx fleksjob, ressourceforløb og i mindre omfang revalidering og pension.

Uanset usikkerhederne ved sådan beregning vil den vise, at den kommunale nettobesparelse er større end, hvis der alene tages udgangspunkt i udslusning fra ydelsen, kontanthjælp. Der vil således være en række merudgifter til fx fleksjob, men til gengæld vil der være markante mindre udgifter til kontanthjælp og førtidspension plus at skattegrundlaget vil blive højere.

Beregning af den kommunaløkonomiske effekt er meget forskellig fra kommune til kommune, men som hovedregel ligger den kommunaløkonomiske effekt omkring 1,5 så højt, som besparelsen på selve ydelsen.

Undersøgelsen i Furesø viser, at ISU har haft en marginal højere udslusning. Furesøs hidtidige tilbagefald er omkring 55%. Tilbagefaldsprocenten hos ISU efter små tre år er 12,6. For aktivitetsparate er tilbagefaldsprocenten 11,0 og for jobparate 14,4.

Tårnby kommune

ISU varetager myndighedsopgaven for 220 aktivitetsparate i Tårnby kommune.

Udpluk af resultater efter første år i kommunen:

  • Tilbagefald på under 10%
  • 28% er udsluset efter 9 mdr.
Effekt af ISU metoden i Tårnby – at skabe mening og forståelse

Hos ISU arbejder vi ud fra devisen om at ”skynde os langsomt” i vores indsatser overfor borgere, der ikke har været på arbejdsmarkedet i flere år. Det betyder overordnet dels en systematisk sagstilgang dels en meget aktiv og bevidst virksomhedsrettet tilgang. Borgere, som er 2.3er (eller 2.2er, som har været længe uden for arbejdsmarkedet) har behov for at der ikke (igen) etableres (endnu) en ny aktivering eller praktik, der ikke nødvendigvis har et endemål – eller det aftalte endemål håndhæves/respekteres. Mange borgere er ”trætte” af meget lange praktikker uden egentlige mål. Det er ikke usædvanligt i de danske jobcentre! Der er med andre ord behov for at skabe ”mening”og forståelse for en indsats, hvor borgeren selv er med til at definere vejen med udgangspunkt i egne kompetencer og potentialer, og at borgeren kan se, at der arbejdes efter et mål, og i den sammenhæng at aftaler overholdes. Sidstnævnte har vi oplevet nævnt mange gange. Heller ikke usædvanligt i de danske jobcentre, at der er en vis ”mathed”/træthed ift. at der loves meget, som ikke har holdt, bl.a. grundet mange sagsbehandlerskift og lange praktikker.

Vi oplever rigtig god respons på at møde borgeren med kompetencer og potentiale tilgangen. Menneskesynet i mødet bliver af de fleste borgere oplevet som ”anderledes” end hvad de ellers har oplevet i ”mødet” med ikke bare Tårnby jobcenter, men i øvrigt i deres gang og møde med offentlige instanser. Vi har ganske god kontakt og relationer til vores borgere, og vi får dagligt positiv respons, f.eks. også på at vi altid er kontaktbare (man kan altid ringe/sms’s hvilket mange også benytter sig af), og at borgeren mødes på en lidt anderledes og positivt facon. Vi oplever ofte indledende modstand, og allerede ved afslutning af første samtale bliver der sagt, – ”det har været et anderledes møde”, og udtalelsen er sagt i en positiv ånd. En indikator for at borgere godt kan lide at komme hos os, og føler sig hørt kan ses i forhold til, at når vi først har fat i en borgere fra første samtale, så er det meget sjældent at borgere ikke dukker op til de efterfølgende samtaler.

Vi skaber økonomiske resultater og mennesker i balance

Vi vi tænker i helheder og mener, at mennesker i balance er god økonomi. Både målt på dine resultater men også på din organisation.
Vi er så sikre, at det er ”no cure, no pay”